Velkommen!

Denne hjemmesides formål er at samle al tilgængelig information om Amdi Riis.

Kig rundt på hjemmesiden. Jo dybere du klikker dig ned, desto mere detaljerede oplysninger får du. Klikker du på dette symbol: (*), får du vist en kildeangivelse.

Hvis du ved noget om Amdi Riis, der ikke står her på hjemmesiden, så kontakt mig venligst!

Hvem står bag denne side?

Jeg er interesseret i revyhistorie og har igennem mange år - på hobbyplan - akkompagneret til viser og revyer. Ved et tilfælde blev jeg opmærksom på, at mange iørefaldende melodier er skrevet af Amdi Riis. Jeg blev samtidig opmærksom på, at meget af hans musik og viden om hans virke er ved at gå i glemmebogen. I tidligere opslagsværker stod der kun, at Amdi Riis levede fra 1911 - 1965, spillede med de og de orkestre, og at han skrev et antal navngivne melodier. Men intet om, hvem Amdi Riis var.

For mig gik der sport i at finde ud af det, og i 2014 fik jeg udgivet bogen "Musikken er af ... Amdi Riis", som indeholder en biografi og 35 både kendte og ukendte melodier.

Denne hjemmeside indeholder biografi og værklister samt nogle senere fremkomne tilføjelser til bogen. Jeg håber via hjemmesiden at komme i kontakt med folk, der kan bidrage med endnu flere informationer.

Lise Gerd Pedersen

Musikken er af Amdi Riis

Kan købes hos Aarhus Noder eller kan lånes på biblioteket.

 

Siden er sidst opdateret den 28. juni 2023